Hej bloggen Det er med blandede følelser jeg skriver i dag. En ubehagelig overraskelse, i en ellers afslappet og eventyrlig dagligdag, har sat sit præg. Vi har haft indbrud. Der er stjålet for over 40.000 kr. Elektronik, isenkram og smykker. Det er en mærkelig følelse man sidder tilbage med. At nogen har været i ens hjem, mens man godtroende har passet sit, er en underlig oplevelse. Aldrig havde jeg troet, at jeg i går skulle komme hjem til en smadret rude og en skrækslagen hund. Puha, det er et chok, jeg ikke ønsker at nogen må opleve. Det sker altid kun for de andre, right? Ubehag, årvågenhed og tomhed har fyldt dagen op, både i går men også i dag. Det er jo bare ting af større eller mindre betydning og værdi, men at der har været nogen brudt ind i mit hjem – min trygge base – det er det værste. At jeg ikke ved hvor længe Jackson har siddet på sofaarmlænet- skrækslagen- det er det værste!!!
Jeg har mistet alle mine smykker fra min barnedåb, arvestykker, og andre betydningsfulde items, som lå i mit skrin. Et godt råd herfra: Hav dine ting med affektionsværdi liggende et hemmeligt sted, hvor tyveknægte aldrig vil finde dem. Jeg har fortrudt, at jeg har tænkt så langt, at det selvfølgelig også kunne ske for mig. Det er en følelsesmæssig dyr lektie at lære…
Solen, sommeren og alt hvad dertil medhører er endelig kommet. Jeg er på intens jagt efter en fed sweatshirt der kan bruges over sommertøjet. Denne er perfekt, desværre gælder det samme ikke for prisen! Forslag til ligende sweatshirts modtages med kyshånd.. Håber I nyder solen lige så meget som jeg gør. Jeg har i dag skrevet det sidste på min eksamensopgave. Nu er der kun rettelser og print tilbage – skønt. Jeg er rykket ud i solen med et blad. Sladder, iskold smoothie og solcreme er en god kombination. – Skål 🙂 God dag derude😉
Hvor meget vil du gøre for at komme til at ligne skønhedsidealet? Siden de fleste pigers absolutte yndlingslegetøj, Barbie, kom frem, har debatten om hvor vidt en dukke med så urealistiske mål skulle sætte kvinders selvtillid og selvværd på prøve. Kan vi, som mennesker, forholde os kritisk til idealer, eller vil vi kaste millioner efter en plastikkrop? Hvor meget skal et urealistisk ideal have lov at præge os – før vi vil ændre det?!
I mange år har plastikkirogien været en stor del af rigtig mange kvinders liv. En næse der bliver rettet, en brystoperation for at opnå de perfekte bryster, botox, peeling osv. osv. osv. Jeg kunne blive ved i en evighed. Men det er alt sammen fint nok! Hvis en forholdsvis lille ændring kan gøre folk lykkelige, så kan jeg forstå det.Men når man bliver så besat af idealer, at man til sidst bliver nødt til at genskabe sig selv, så synes jeg ærligt talt, at det bliver for meget. Hvor bliver det individuelle af? Jeg dækker en bums i ny og næ, og bruger et par opstrammende underhylere under min tætsiddende kjole (shhh ..), men jeg vil til ingen tid miste mig selv til en skabelon – Barbie. Derfor var jeg ved at falde ned af stolen, da jeg i morges læste artiklen Her er den menneskelige Barbie.
Det er ingen hemmelighed, at kvinder er i konstant konkurrence med hinanden. Alle i venindekredsen vil have det rigtige job, den rigtige familie, den flotteste krop, og vi vil i det hele taget gerne være ovenpå hele tiden. Vi vil gerne ses op til, kigges efter på gaden og være på alles læber. Men der må være en grænse. Min går her! Jeg vil til ingen tid beskylde den Ukraninske skønhed (for det må man sige at hun er) for at være mindre menneskelig end nogen anden, men jeg undres over, hvordan hun kan hige sådan efter at være en anden.
Hvis den unge generation (heriblandt mig selv) udvikler sig til en flok idealopslugte og overfladiske mennesker, hvor er vi så på vej hen? Hvis der ikke er mere i livet end udseende, så vil jeg egentlig hellere være foruden. Men mennesker har projekter, og jeg må vel bare erkende, at det ikke er alle projekter man kan forstå. Og i princippet er det vel fuldstændig ligegyldigt om jeg forstår det eller ej. Fakta er at en menneskelig udgave af Barbie nu eksisterer. Spørgsmålet jeg sidder tilbage med, er om Barbieidealet vil rangere højere? Nu hvor det er blevet muligt at se ud som Barbie vil vi så, lige som Valeria Lukyanova, hige efter det?
Jeg vil gerne slutte dette indlæg af med at sige, at jeg uanset hvad jeg synes om Lukyanovas projekt, nærer en respekt for hende. Det er modigt at stå frem, og blive mængde for verdens diskussion om skønhed. Jeg håber, at det vil ændre synet på idealer, for jeg tror bestemt ikke altid de er til for det bedste. Alt har konsekvenser, og en måske er dette et godt eksempel på hvad uopnåelige idealer koster i sidste ende…
