#home #fashion #beauty #diy #travel #inspiration #shoppingtips

Hvorfor bruge flere tusindevis af kroner på en garderobe, når man kan finde lykken i second hand og highstreet? Jeg har siden juli 2010 blogget om, hvordan man kan opbygge en garderobe fyldt med skønne sager for næsten ingen penge. Hemmeligheden (shh) er online shopping krydret med tålmodighed og lidt held.

Jeg blogger stadigvæk om skønne ting til fantastiske priser, men også boliginspiration er blevet en stor del af bloggen. Faktisk tror jeg godt, at man kan sige, at min blog har udviklet sig fra at være en personlig modeblog til at være en inspirationsblog. Jeg skriver om, hvad der inspirer mig og hvad jeg ønsker mig.

I kan altid gå på opdagelse i kategorierne. Der ligger en masse bolig-, diy-, beauty-, mode-, og rejseindlæg. Husk også at kigge forbi min shop, hvor jeg sælger ud af min altid voksende garderobe.

I må selvfølgelig kommentere, stille spørgsmål og hvad der ellers kunne falde jer ind. Det er så hyggeligt, når der popper en besked op i mailboxen, og det går op for én, at der faktisk er liv på den anden side (-:

Bloggen kan følges på både Facebook og på Bloglovin. Hvis I lyster, kan jeg også følges på Instagram: @byblomgren.

Jeg hedder i øvrigt Karen. Jeg bor i Ribe, som er en fantastisk, lille, gammel by. Jeg elsker byens skæve huse, brostenene og dens historie.
Når jeg ikke roder efter skatte i byens genbrugbutikker (for det bruger jeg faktisk ret meget af min tid på), så tilbringer jeg tid med Jackson (en tosset fransk bulldog), min familie, kæreste og ikke mindst mine fantastiske veninder.
Ved siden af bloggen her, er jeg lærerstuderende i Esbjerg (pt. på 4. årgang).

Jeg kan kontaktes på karen.b.thomsen@gmail.com