#220: 5 inch and up x Nelly

HAIR: FROM BLACK TO BLONDE

PicMonkey Collage

Hvis der er noget jeg bliver spurgt om meget, så er det hvordan jeg gik fra at være helt mørkhåret til at være lysblond. Det er en længere forklaring, så i stedet for at besvare utallige emails, så er det vist nemmere for mig (og jer?), at samle forklaringer, erfaringer og produkter i ét indlæg (-:

Let’s do it…

Jeg begyndte at farve mit hår som 10-årig. Jeps, der blev jeg ramt af Spice Girl-bølgen, og skulle naturligvis være Geri i skolens wannabe-gruppe. Ingen Geri uden ildrødt hår. Og sådan fik jeg taget min hjemmefarvemødom.
Sidenhen blev det brunt, og senere, i mine teenage år, sort.
For snart to år siden blev jeg træt af det, og besluttede at det skulle være slut med hjemmefarve og irriterende udgroninger. Jeg ville have min naturlige hårfarve tilbage, så mit hår kunne vokse sig langt og sundt. Jeg troede at jeg kunne gøre det fra den ene dag til den anden, men det blev en lang og til tider utålmodig proces.
Jeg fik lavet lyse striber med en måneds mellemrum. I alt tog det 6 gange ved frisøren, inden overgangen mellem det affarvede hår og min lyse bund var udlignet (jeg er gyldenblond naturligt).
I alt har det ca. taget 1½ år, en masse frisørudgifter og en kortere frisure, da mit hår blev ret slidt af striberne. Nu er det sundt, jeg slipper for at skulle farve hår og det kan vokse sig langt. Det er skønt! (-:

Hvis nogle af jer skal i gennem samme proces, så gå til en frisør for snøvsen! Det kan godt være, at det er billigere med hjemmefarve, men sandsynligheden for at det virker, bliver flot og ikke ødelægger dit hår fuldstændigt er ret lille. Giv det tid, og forkæl dig selv med sko mens du venter. I ved sådan nogle “du er fucking dygtig at du ikke er gået i panik og har farvet håret mørkt igen-sko“. Det har virket for mig, når jeg har været træt af det (-;

Køb nogle gode hårprodukter ved din frisør. Hun (han?) kan hjælpe dig med at finde ud af hvilken hårtype du har, og hvilke produkter der passer bedst til dig. Det er rigtig vigtigt at give håret en masse fugt, så husk nu den hårkur 1-2 gange om ugen.
Jeg købte fugtgivende shampoo og conditioner hos min frisør. Hårkur købte jeg i Matas (den stribede), og så blandede jeg en billig hårolie i. Voila, sammen effekt som de rocker dyre genopbyggende hårkure, du kan købe ved frisøren.

Nå, nu tror jeg, at jeg har været omkring det meste.
Stil endelig spørgsmål i kommentarfeltet, hvis I har nogle.

This post is in Danish only

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#220: 5 inch and up x Nelly